Mandag den 4. juli 2022
Uge 27 ·  Dag 185
(180 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 4.36 og går ned klokken 21.52 *
Månen er tiltagende - fem dage efter nymåne Ulriks dag - efter Ulricus, som var biskop i Augsburg gennem mere end 50 år og var kendt for sin omsorg for fattige og syge. Han døde i år 973, og der blev berettet om undere ved graven. Tyve år efter sin død blev han ophøjet til helgen.
USA har nationaldag - og fejrer vedtagelsen af uafhængighedserklæringen i 1776. I Danmark er dagen siden 1912 blevet fejret i Rebild Bakker i Nordjylland på et hedeareal, der er opkøbt af en dansk-amerikaner og skænket til formålet. Det er den største markering af dagen i noget land udenfor USA.
Filippinerne har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra USA i 1946.
|
Født den 4. juli:
1992 = Basim Moujahid - marokkanskfødt sanger og sangskriver | |1973 = Jan Magnussen - racerkører | | 1963 = Jan Mølby - fodboldspiller med 33 landskampe 1982-1990 | | 1963 = Søren Svenninggaard alias Søren Sko - musiker, sanger og sangskriver | | 1957 = Lars Barfoed - politiker, formand for Det Konservative Folkeparti 2011-2014 | | 1948 = Tommy Körberg - svensk sanger, skuespiller | | 1947 = Claus Bue - skuespiller | | 1937 = Sonja - dronning af Norge | | 1927 = Gina Lollobrigida - italiensk skuespillerinde | | 1902 ≠ Erik Tuxen - jazzmusiker, kapelmester (død 1957) | | 1872 ≠ Calvin Coolidge - USA's 30. præsident 1923-1929 (død 1933) | |
Død den 4. juli:
2003 † Barry White - amerikansk sanger, pladeproducer (58 år) | |1998 † Henrik Stangerup - forfatter, journalist, filminstruktør (60 år) | | 1977 † Frank Jæger - forfatter og digter (51 år) | | 1934 † Marie Curie - polskfødt fransk kemiker og fysiker bag opdagelsen af radium (66 år) | | 1831 † James Monroe - USA's femte præsident 1817-1825 (73 år) | | 1826 † John Adams - USA's anden præsident 1797-1801 (90 år) | | 1826 † Thomas Jefferson - USA's tredje præsident 1801-1809 (83 år) | |
Hvad skete der ellers den 4. juli?
2006:
300 personer i Guantanamo-orange fangedragter, sorte hætter og lænker vandrer i tavs procession fra Forsvarsministeriet til den amerikanske ambassade i København. Solvognen, 70'ernes politiske teatergruppe, er genopstået på USA's uafhængighedsdag.
2004:
Torbjørn Sindballe fra Fredericia bliver verdensmester i triatlon i Sverige, ved at klare de 4 km svømning, 120 km cykling og 30 km løb på 5 timer 46 min. 14 sek. Lisbeth Kristensen fra samme klub bliver nummer to i kvindernes mesterskab.
2003:
Det norske hof meddeler, at kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon venter barn til januar.
2002 - 20 år siden:
De Danske Spritfabrikker i Dalby ved Køge udleder 6.000 liter whisky i kloaksystemet. Det ender i Tryggevælde Å, hvor fiskebestanden tre dage tidligere blev udryddet af 37.000 liter Gammel Dansk.
1999:
Spice Girls-silden Victoria Adams bliver gift med det engelske fodboldgeni David Beckham.
1997 - 25 år siden:
Den amerikanske rumsonde Pathfinder gennemfører en vellykket landing på Mars.
1985:
De københavnske bryggeriarbejdere opgiver efter 57 dages ølstrejke deres aktion uden at have opnået resultater.
1970:
En gruppe mennesker slår lejr på en landejendom ved Frøstrup i Thy. Gruppen kalder sig Det ny Samfund, og resterne af bevægelsen lever stadig på stedet.
1960:
Det amerikanske flag har premiere i ny udgave med 50 stjerner. Den seneste stjerne repræsenterer Hawaii, der blevet optaget i unionen den 21. august året før.
1909:
USA's uafhængighedsdag bliver første gang fejret i Danmark i forbindelse med Landsudstillingen i Aarhus. Fra 1912 foregår det, som i dag, i Rebild Bakker i Nordjylland.
1900:
Den amerikanske jazztrompetist Louis Armstrong bliver ikke født på denne romantiske dato (USA's fødselsdag og årtusindskifte), som han selv hævdede. Først næsten 20 år efter hans død i 1971 dukker fødselsattesten op med den korrekte dato, 4. august 1901.
1818:
Danmarks Nationalbank bliver etableret. Det er kun fem år siden, staten gik bankerot, og for tillidens skyld er banken gjort uafhængig af staten.
1776:
USA vedtager sin uafhængighedsrklæring. Den er forfattet af Thomas Jefferson, som senere bliver USA's tredje præsident.
|