Fredag den 30. september 2022

Uge 39  ·  Dag 273  (92 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 7.13 og går ned klokken 18.46 *  
Månen er tiltagende - fem dage efter nymåne

Hieronymus dag - efter en af de fire store kirkefædre som levede i årene 340-420. Hans bibel­over­sæt­telse til latin (kaldet Vulgata) er den katolske kirkes autoriserede oversættelse.

Flag  Botswana har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1966.
Født den 30. september:
1983 = Frank Ladegaard Erichsen - landmand, bonderøv | |
1980 = Martina Hingis - slovakiskfødt schweizisk tennisspiller | |
1976 = Julie Steincke - sangerinde, skuespillerinde, danser | |
1973 = Morten Ankerdal - journalist, tv-vært | |
1971 = Marie Carmen Koppel - sangerinde | |
1966 = Benjamin Boe Rasmussen - skuespiller | |
1956 = Donald Andersen - skuespiller | |
1956 = Frank Arnesen - fodboldspiller med 52 landskampe 1977-1987 | |
1947 ≠ Marc Bolan - engelsk rockmusiker og sangskriver, guitarist i T. Rex (død 1977) | |
1936 ≠ Flemming Flindt - balletmester, koreograf (død 2009) | |
1934 ≠ Udo Jürgens - østrigsk popsanger (død 2014) | |
1931 = Angie Dickinson - amerikansk skuespillerinde | |
1924 ≠ Truman Capote - amerikansk forfatter (død 1984) | |
1921 ≠ Deborah Kerr - skotskfødt Hollywoodstjerne (død 2007) |
Død den 30. september:
2018 † Kim Larsen - skjald (72 år) | |
1985 Simone Signoret - fransk skuespillerinde (64 år) | |
1955 James Dean - amerikansk skuespiller (24 år) |
Hvad skete der ellers den 30. september?
2009:
USA's præsidentfrue Michelle Obama ankommer til København i anledning af IOC-topmødet, som åbner i byen i morgen. Hun skal advokere for Chicago som værtsby for OL i 2016.
2008:
Tine Bryld er for sidste gang vært i radioprogrammet Tværs, hvor hun gennem 36 år har givet gode råd til unge med problemer.
2006:
Peter Stokkebroe og Kristina Juel Stokkebroe bliver verdensmestre i latinamerikansk dans i den tyske by Karlsruhe.
2005:
Jyllands-Posten offentliggør tolv satiriske tegninger af profeten Muhammed, som ifølge rettroende muslimer ikke må afbildes. Sagen skaber stor international opmærksomhed og storpolitiske kriser. Fire måneder se­ne­re kulminerer det med demonstrationer, storm på danske ambassader og boykot af danske varer.
2003:
Staten og A.P. Møller-koncernen afslutter en genforhandling af kontrakten om Nordsøolien. Foruden flere penge i kassen får staten medejerskab fra 2012, og A.P. Møller får forlænget eneretten til år 2042.
2002 - 20 år siden:
Den danske køleskabsfabrik Gram stopper produktionen i Vojens i Sønderjylland. Skabene skal fremover fremstilles i Polen.
1995:
Hans Nielsen bliver for fjerde gang verdensmester i individuel speedway.
1970:
Færgeruterne København-Aarhus og København-Aalborg bliver nedlagt.
1968:
Niels Helveg Petersen bliver politisk ordfører for de Radikale. Han er med sine 29 år Folketingets yngste med­lem.
1966:
De tyske krigsforbrydere Albert Speer og Baldur von Schirach bliver ved midnat løsladt fra Spandau-fængs­let i Berlin efter at have afsonet præcis 20 år. Fængslet, som er bygget til 600 fanger, har nu kun én til­ba­ge, den 72-årige Rudolf Hess.
1952 - 70 år siden:
Kafferationeringen i Danmark bliver ophævet efter 13 år.
1938:
"Fred i vor tid" udtaler Englands premierminister Neville Chamberlain i lufthavnen i London og vifter med papiret, han sammen med Adolf Hitler har underskrevet ved deres møde i München.
1846:
En amerikansk tandlæge anvender som den første æter til at bedøve en patient.
1791:
Mozarts opera Tryllefløjten har premiere Østrigs hovedstad Wien.