Tirsdag den 8. november 2022

Uge 45  ·  Dag 312  (53 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 7.33 og går ned klokken 16.13 *  
  Fuldmåne

Claudius dag - efter en romersk billedhugger, som omkring år 300 blev dræbt under kejser Diocletians kris­ten­for­føl­gelser, fordi han nægtede at hugge afgudsbilleder. Claudius er helgen for billed- og stenhuggere.

Født den 8. november:
1994 = Nikita Klæstrup - model, blogger | |
1990 = Sofie Jo Kaufmanas - skuespillerinde, improkomiker | |
1980 = Niclas Petersen alias Nik - sanger, halvpart i Nik & Jay | |
1974 = Remee Sigvardt Jackman - sangskriver, producer | |
1966 = Gordon Ramsay - skotsk kok, tv-vært | |
1949 = Bonnie Raitt - amerikansk sangerinde | |
1936 ≠ Jane Aamund - journalist, forfatter (død 2019) | |
1935 = Alain Delon - fransk skuespiller | |
1932 ≠ Bent Werther - sanger (død 1973) | |
1927 = Jørgen Reenberg - skuespiller | |
1922 ≠ Christiaan Barnard - sydafrikansk kirurg bag verdens første hjertetransplantation (død 2001)
1906 ≠ H.C. Hansen - socialdemokratisk statsminister 1955-1960 (død 1960) | |
1656 ≠ Edmond Halley - engelsk astronom med egen komet (død 1742) |
Død den 8. november:
2020 † Michael Bundesen - Shu-Bi-Dua-forsanger (71 år) | |
2016 † Peter Brixtofte - MF for Venstre, borgmester i Farum 1985-2002 (66 år) | |
1979 † Gunnar Lemvigh - skuespiller (70 år) |
Hvad skete der ellers den 8. november?
2010:
Morten Olsen meddeler, at han stopper som træner for fodboldlandsholdet i 2012.
2002 - 20 år siden:
Årets julebryg bliver frigivet kl. 20.59 på landets værtshuse. Aftenen ender i mange slagsmål og et enkelt drab, og landets detentioner bliver fyldt op.
1972 - 50 år siden:
De to Tysklande underskriver efter 23 års kold krig en aftale om gensidig respekt og fredelig sameksistens.
1960:
John F. Kennedy vinder knebent over Richard Nixon ved det amerikanske præsidentvalg.
1955:
Far til fire på landet har premiere. Det er den tredje Far til Fire-film, og som far har Karl Stegger afløst Ib Schønberg, der døde tidligere på året.
1923:
Adolf Hitler forsøger ved det såkaldte ølstuekup at tage magten i Tyskland. Ved et politisk møde på et værts­hus i München erklærer han national revolution, og den efterfølgende dag opstår der ildkamp i gader­ne. Han bliver idømt fem års fængsel. Han afsoner kun det ene og skriver her bogen Mein Kampf.
1892 - 130 år siden:
30-årige Jens Nielsen bliver henrettet med økse i Horsens, dømt for forsøg på mord. Han er den sidste, der bliver henrettet i Danmark med hovedet på blokken.
1793:
Louvre-museet i Paris åbner.
1766:
Kong Christian 7. af Danmark indgår ægteskab med prinsesse Caroline Mathilde af Storbritannien.
1520:
Ved det såkaldte Stockholmske Blodbad bliver et stort antal svenske biskopper og adelige henrettet efter ordre fra kong Christian 2.