Onsdag den 16. november 2022

Uge 46  ·  Dag 320  (45 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 7.49 og går ned klokken 15.59 *  
Månen er aftagende - halvmåne

Othenius dag - muligvis efter Sankt Othmarus fra klosteret i Sankt Gallen i Schweiz omkring år 700.

FN's Internationale Dag for Tolerance - bliver afholdt første gang i 1996 som opfølgning på FN's Inter­na­tio­nale År for Tolerance i 1995.
Født den 16. november:
1986 = Claudia Rex - danser, tøjdesigner | |
1977 = Vicki Berlin - skuespillerinde, komiker | |
1957 = Lotte Riisholt - dansktopsangerinde | |
1948 = Bente Eskesen - skuespillerinde | |
1946 = Ole Olsen - speedwaykører med 21 VM-sejre 1970-1983| |
42 f.Kr. ≠ Tiberius - romersk kejser 14-37 (død 37) |
Død den 16. november:
1960 Clark Gable - amerikansk skuespiller (59 år) | |
1272 † Henrik 3. - konge af England 1216-1272 (65 år) |
Hvad skete der ellers den 16. november?
2007 - 15 år siden:
Bibelselskabet udgiver Det Nye Testamente i ny oversættelse fra oldgræsk til dagligdansk. Titlen er i over­ens­stemmelse med det opdaterede sprog ændret til Den Nye Aftale.
2004:
Microsofts grundlægger Bill Gates er på besøg i Danmark. Han mødes med bl.a. statsminister Anders Fogh Rasmussen.
1989:
Sydafrika ophæver en lov om raceadskillelse på offentlige toiletter og badestrande.
1988:
Pakistan afholder det første frie valg siden Zulfikar Ali Bhutto blev afsat som premierminister elleve år tidligere. Hans datter, Benazir Bhutto, fra Pakistans Folkeparti vinder valget.
1984:
Baron Ivan Reedtz-Thott og to andre mænd bliver ved søretten i Korsør fritaget for straf for at have stået på vandski efter en Storebæltsfærge året før.
1919:
Der åbner fast flyrute mellem København og Rønne.
1915:
Coca-Cola får patent på sin karakteristiske konturflaske - dog i en mere buttet udgave end den, vi kender i dag.
1869:
Den 162 kilometer lange Suez-kanal, som forbinder Middelhavet med Rødehavet, bliver officielt indviet. Byggeriet har varet ti år og har kostet 120.000 bygningsarbejdere livet.