Lørdag den 19. november 2022
Uge 46 ·  Dag 323
(42 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 7.55 og går ned klokken 15.54 *
Månen er aftagende - fire dage til nymåne Elisabeths dag - efter en ungarsk kongedatter, der som 14-årig blev gift med landgreve Ludvig af Thüringen. Efter hans død i 1227 blev hun fordrevet og levede til sin død i 1231 et nøjsomt liv, hjælpsom og gavmild overfor de fattige.
FN's Internationale Toiletdag - skal nedbryde tabuer omkring toiletter og sætte fokus på den globale sanitære udfordring. Dagen er første gang markeret i 2001.
Monaco har nationaldag - og fejrer Prinsens Dag.
|
Født den 19. november:
1977 = Mette Frederiksen - socialdemokratisk politiker, statsminister 2019- | |1975 = Jens Jacob Tychsen - skuespiller | | 1971 = Frederik Bruun Rasmussen - auktionarius | | 1969 = Thomas Hartmann - komiker, tekstforfatter | | 1963 = Klaus Bondam - skuespiller, borgmester i København 2001-2010 | | 1962 = Jodie Foster - amerikansk skuespillerinde | | 1961 = Meg Ryan - amerikansk skuespillerinde | | 1945 = Annika Hoydal - færøsk sangerinde og skuespillerinde | | 1942 = Calvin Klein - amerikansk modedesigner | | 1938 = Ted Turner - amerikansk mediekonge bag CNN | | 1936 = Dick Cavett - amerikansk talkshow-vært | | 1933 ≠ Larry King - amerikansk journalist, nyhedsvært, talkshow-vært (død 2021) | | 1917 ≠ Indira Gandhi - Indiens premierminister 1966-1977 og 1980-1984 (død 1984) | | 1916 ≠ Otto Hænning - visesanger, far til Gitte (død 2004) | | 1905 ≠ Tommy Dorsey - amerikansk musiker og orkesterleder (død 1956) | | 1831 ≠ James Garfield - USA's 20. præsident 1881-1881 (død 1881) | | 1770 ≠ Bertel Thorvaldsen - billedhugger (død 1844) | | 1600 ≠ Karl 1. - konge af England, Skotland og Irland 1625-1649 (død 1649) | |
Død den 19. november:
2017 † Charles Manson - amerikansk kultleder og massemorder (83 år) | |2014 † Mike Nichols - tyskfødt amerikansk filminstruktør (83 år) | | 2005 † Erik Balling - filminstruktør bag Matador og Olsen-Banden (80 år) | | 1828 † Franz Schubert - østrigsk komponist (31 år) | |
Hvad skete der ellers den 19. november?
2009:
EU-landene enes i Bruxelles om at udpege Belgiens premierminister, Herman van Rompuy, til EU's første præsident. Han tiltræder 1. december, hvor den såkaldte Lissabon-traktat træder i kraft.
2006:
Torbjørn Sindballe bliver verdensmester i triatlon i Australiens hovedstad Canberra. Han vandt også VM to år tidligere og har vundet VM-sølv i 1999 og 2000.
----- TV Avisen sendes første gang fra de nye studier i DR Byen på Amager. Avisen har samtidig premiere på det nye, brede format (16:9), som både DR1 og DR2 fra i dag sender i. 2005:
Prins Albert 2. bliver officielt indsat som Monacos regent på landets nationaldag. Han efterfølger sin far, fyrst Rainier 3., som døde i foråret.
2003:
Der opstår frustration i supermarkedskøerne kl. 14.13 da Dankortsystemet over hele landet bryder ned. I 14 minutter kan ingen transaktioner gennemføres over terminalerne.
2002 - 20 år siden:
Poul Nyrup Rasmussen meddeler, at han trækker sig som formand for Socialdemokraterne efter længere tids intern uro.
1990:
Dynefirmaet Nordisk Fjer standser sine betalinger. Det er indledningen til en skandaleombrust konkurs med stor dramatik.
----- Den amerikanske popduo Milli Vanilli får frataget deres Grammy, efter det er afsløret, at de ikke selv har lagt stemmer til det album, de har fået den for. 1985:
Færgen Peder Paars bliver indsat på ruten Århus-Kalundborg.
1976:
Den danske film Julefrokosten har premiere. Filmen handler om en våd firmajulefrokost på Simonsens Bijouterifabrik.
1969:
Danmark Radios pejlevogn pejler den første sortseer i Aalborg.
----- Den brasilianske fodboldspiller Pelé scorer sit mål nummer 1.000, og kampen bliver afbrudt i 30 minutter, mens han bliver hyldet. I resten af sin karriere scorer han yderligere 281 mål. 1493:
Christopher Columbus går i land på Puerto Rico. Det er den italienske søfarers anden rejse til Amerika.
|