Tirsdag den 27. december 2022
Uge 52 ·  Dag 361
(4 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 8.42 og går ned klokken 15.40 *
Månen er tiltagende - fire dage efter nymåne Johannes dag - efter evangelisten, der måtte udstå mange pinsler i Rom på grund af sin kristne tro. Han siges at have overlevet de andre apostle, og være død som 90-årig på denne 3. juledag, 70 år efter Kristi korsfæstelse. Han døde på øen Patmos, hvortil han var blevet forvist.
Fyrværkeri kan affyres lovligt fra i dag og til og med den 1. januar efter de skrappe regler, der blev indført i 2014.
|
Født den 27. december:
1981 = Merete Mærkedahl - skuespillerinde, Vild med Dans-vinder 2020 | |1978 = Jim Lyngvild - fotograf, designer, modekommentator | | 1971 = Jan Elhøj - komiker, tv-vært | | 1963 = Claus Meyer - kok, mad-entreprenør | | 1958 = Morten Stig Christensen - håndboldspiller med 190 landskampe 1976-1988, tv-sportschef | | 1948 = Gerard Depardieu - fransk skuespiller | | 1901 ≠ Marlene Dietrich - tysk skuespillerinde og sangerinde (død 1992) | | 1822 ≠ Louis Pasteur - fransk biolog og kemiker (død 1895) | | 1571 ≠ Johannes Kepler - tysk matematiker og astronom (død 1630) | |
Død den 27. december:
2012 † Norman Schwarzkopf - amerikansk general fra Golfkrigen 1991 (78 år) | |2007 † Benazir Bhutto - Pakistans premierminister 1988-1990 og 1993-1996 (54 år) | | 1997 † Poul Ørum - forfatter (78 år) | | 1923 † Gustave Eiffel - fransk ingeniør bag Eiffeltårnet i Paris (91 år) | |
Hvad skete der ellers den 27. december?
2020
De første danskere bliver vaccineret mod corona med den første levering af vaccine, der er kommet til landet. Det sker på udvalgte plejehjem og hospitaler til særligt udsatte beboere, plejepersonale og læger.
2007 - 15 år siden:
Den pakistanske oppositionsleder Benazir Bhutto bliver dræbt ved et selvmordsangreb efter et valgmøde. Hun blev i 1988 verdens første kvindelige leder af et muslimsk land.
----- Danske Banks fordelingscentral i Brabrand ved Aarhus bliver ved et dristigt kup frarøvet 26,7 millioner kroner. Det er Danmarkshistoriens næststørste kup. 2006:
Radioprogrammet De ringer - vi spiller bliver sendt sidste gang. Siden 1968 har Frøken Klokken onsdag formiddag afgjort, om der skal stilles et let eller svært spørgsmål efter en hyggesnak i æteren. Jørn Hjorting, som fik ideen til programmet, var vært de første 28 år. Han blev også den sidste lytter, der kom igennem til værten Keld Heick.
2001:
USA offentliggør, at fanger fra terrorbevægelserne Taliban og al-Qaida vil blive interneret på den amerikanske flådebase i Guantanamo-bugten på Cuba.
1995 - 25 år siden:
Skraldemændene i Aarhus nedlægger arbejdet. Det er starten på en længerevarende skraldekonflikt i byen.
1992 - 30 år siden:
Musicalen Les Miserables har dansk premiere på Østre Gasværk i København.
1991:
Luftkaptajn Stefan Rasmussen nødlander med et SAS-fly med 129 ombord på en sneklædt mark nord for Stockholm. Flyet brækker i tre stykker, men kaptajnens professionalisme under landingen afværger en større katastrofe, og alle passagerer og besætningsmedlemmer overlever.
1978:
Spanien indfører demokrati efter 40 års diktatur under general Franco.
1977 - 45 år siden:
Allan Simonsen bliver valgt som Årets Fodboldspiller i Europa.
1934:
Persiens regering vedtager, at landet fremover skal hedde Iran.
|