13. marts

Dag 72  (dag 73 i skudår) · 293 dage tilbage af året
Dagens længde er 11 timer og 36 minutter
Dagen er tiltaget med 4 timer og 40 minutter
og tiltager resten af måneden yderligere 1 time og 23 minutter

Macedonius dag - efter den hellige Macedonius, som var biskop i Konstantinopel. Han blev martyr­dræbt i år 366 ved at blive lagt på en rist og stegt over ild.

Født den 13. marts:
1971 = Allan Nielsen - fodboldspiller med 44 landskampe 1995-2002 | |
1939 = Neil Sedaka - amerikansk sanger og sangskriver | |
1929 ≠ Jørgen Gustava Brandt - digter, forfatter (død 2006) | |
1922 ≠ Bjørn Puggaard-Müller - skuespiller (død 1989) | |
1911 ≠ L. Ron Hubbard - amerikansk stifter af Scientology-sekten (død 1986) | |
1848 ≠ Viggo Schulstad - bagermester bag brødfabrikken Schulstad (død 1921) |
Død den 13. marts:
2017 † Richard - tysk prins af Berleburg, gift med prinsesse Benedikte af Danmark (82 år) | |
2014 † Kay Werner - cykelrytter med 14 sejre i seksdagesløb 1951-1961 (92 år) | |
1988 John Holmes - veludrustet amerikansk pornostjerne (43 år) | |
1979 Per Hækkerup - socialdemokratisk politiker og minister (63 år) | |
1881 Alexander 2. - zar af Rusland 1855-1881 (62 år) | |
1808 Christian 7. - konge af Danmark 1766-1808 (59 år) |
Hvad skete der ellers den 13. marts?
2008:
Doris Marx sælger efter 45 år for sidste gang friske fisk på Gammel Strand i København. Hendes bod er den sidste på stedet, hvor fiskerkoner gennem 900 år har solgt fisk.
2007:
DR bebuder fyring af 300 medarbejdere. Det er et led i besparelserne efter den 1,7 milliarder store budget­over­skri­delse på byggeriet af DR Byen i Ørestaden.
2004:
Otte millioner spaniere er på gaden i øsende regn for at demonstrere mod terror efter bombeattentaterne mod passagertog to dage tidligere.
1990:
Sovjetunionens Folkekongres vedtager at tillade andre partier end kommunistpartiet, som har haft monopol på magten de seneste 73 år.
1982:
Jens Brixtofte (bror til Peter) og gruppen Brixx vinder Dansk Melodi Grand Prix med sangen Video, video.
1969:
Den svenske møbelkæde IKEA åbner sit første danske varehus i Ballerup.
1961:
Den 79-årige spanske maler Pablo Picasso gifter med sin 35-årige model, Jacqueline Roque.
1894:
Den første offentlige optræden med striptease finder sted i Divan Fayonau Music Hall, på den legendariske natklub Moulin Rouge i Paris.
1808:
Danmarks sindssyge kong Christian 7. dør af skræk på Rendsburg slot, da spanske hjælpetropper på vej til Danmark rykker ind i byen. Efter ordre fra kejser Napoleon skal de hjælpe Danmark mod englænderne.
1781:
Den britiske astronom William Herschel opdager planeten Uranus.