Hvad skete der ellers den 22. juli?
2011:
Den norske terrorist Anders Breivik dræber 77 mennesker på øen Utøya, hvor det norske arbejderpartis ungdomsafdeling afholder sommerlejr. Har har tidligere på dagen sprængt en bilbombe foran statsministerens kontor i regeringskvarteret i Oslo.
2009:
Den 32-årige kuglestøder Joachim B. Olsen meddeler, at han indstiller sin aktive karriere pga. problemer med ryggen. Han har vundet otte medaljer ved OL, VM og EM.
2006:
Danmark vinder for tolvte gang verdensmesterskabet i holdspeedway. På holdet er Hans Andersen, Bjarne Pedersen, Nicki Pedersen, Charlie Gjedde og Niels-Kristian Iversen.
2005:
Den danske golfspiller Iben Tinning slår hole-in-one på det 178 meter lange fjortende hul ved Evian Masters i Frankrig. Slaget bliver belønnet med en ét kilo tung guldbarre.
2004:
Den amerikanske 11. september-kommission offentliggør sin redegørelse. Den konkluderer, at hverken Bush- eller Clinton-regeringen har formået at forstå og bekæmpe terrortruslen fra al-Qaeda. Der foreslås en gennemgribende reform af efterretningstjenesten.
1985:
Countrysangerinden Dolly Parton offentliggør sine planer om at opføre forlystelsesparken Dollywood på sin hjemegn i Tennessee.
1984:
Den Lille Havfrue på Langelinie i København får sin højre arm savet af ved et natligt attentat.
1952:
Den amerikanske skuespiller Danny Kaye er på besøg i Odense. Han vækker stor opsigt og forargelse ved at lægge sig i H.C. Andersens seng til ære for pressen.
|