Opdateret 08.09.2024 
23. juli

Dag 204 (dag 205 i skudår) · 161 dage tilbage af året
Dagens længde er 16 timer og 27 minutter
Dagen er aftaget med 1 time
og aftager resten af måneden yderligere 27 minutter

Apollinarius dag - efter en discipel af apostelen Peter, som sendte ham til Ravenna, hvor han blev biskop. Under de senere kristenforfølgelser blev han fanget og pisket til døde.

Hundedagene begynder - perioden hvor hundestjernen Sirius viser sig på himlen inden solopgang, og hvor Sirius er nærmest solen. Det er årets varmeste tid, og man mente førhen, at solen i denne periode fik ekstra varme fra Sirius.
Vejrvarsler:  Som vejret er på denne dag, vil første halvdel af hundedagene være. Hvis det regner første hundedag, vil det regne de næste 14 dage - eller alle hundedagene.
Flag  Egypten har nationaldag - og fejrer revolutionen i 1952, som væltede kong Faruk.
Født den 23. juli:
1989 = Daniel Radcliffe - engelsk skuespiller, Harry Potter | |
1974 = Mikael Simpson - musiker, sanger og sangskriver | |
1973 = Monica Lewinsky - amerikansk tungefærdig praktikant i Det Hvide Hus | |
1971 = Zindy Laursen - sangerinde | |
1967 ≠ Philip Seymour Hoffman - amerikansk skuespiller (død 2014) | |
1964 ≠ Jens Werner - danseinstruktør og -dommer, Vild med Dans-dommer (død 2024) | |
1963 = Nanna Lüders - sangerinde og sangskriver | |
1931 ≠ Jørn Riel - forfatter, skrønefortæller (død 2023) | |
1892 ≠ Haile Selassie - kejser af Etiopien 1930-1974 (død 1975) | |
1888 ≠ Raymond Chandler - amerikansk krimiforfatter (død 1959) | |
1851 ≠ P.S. Krøyer - skagensmaler (død 1909) |
Død den 23. juli:
2014 † Mogens Berendt - journalist, forfatter, tv-vært (70 år) | |
2011 Amy Winehouse - engelsk sangerinde og sangskriver (27 år) | |
1999 † Hassan 2. - konge af Marokko 1961-1999 (70 år) | |
1966 Montgomery Clift - amerikansk skuespiller (45 år) | |
1942 † Valdemar Poulsen - ingeniør, radiopioner (72 år) | |
1885 Ulysses S. Grant - USA's 18. præsident 1869-1877 (63 år) |
Hvad skete der ellers den 23. juli?
2021:
De Olympiske Sommerlege 2020 åbner i Tokyo, Japen, med et års forsinkelse pga. corona. Af samme grund er der ingen tilskuere til stede ved den storslåede åbningsceremoni. Danmark deltager med 111 at­le­ter som skal konkurrere i 16 sportsgrene.
2007:
Dansk Julemænds Laug indvier et tingsted på Dyrehavsbakken i anledning af Julemændenes Verdens­kon­gres 50-års jubilæum i morgen. Tingstedet består af 120 træstubbe med navn, så hver julemand har sin egen plads.
2006:
Årets Tour de France bliver vundet af amerikaneren Floyd Landis. Halvandet år senere får han dog frataget sejren pga. doping. Danske Michael Rasmussen vinder for andet år i træk bjergkonkurrencen.
2005:
En række terrorbomber sprænger i en basar og på to luksushoteller på turiststedet Sharm el-Sheik i Egypten. 88 bliver dræbt og mere end to hundrede såret.
1998:
Dopingskandalen i årets Tour de France eskalerer, da politiet arresterer samtlige ni ryttere på det franske Festina-hold, mistænkt for systematisk doping.
1995:
Den spanske cykelrytter Miguel Indurain vinder, som den første nogensinde, Tour de France for femte gang i træk. Bjarne Riis bliver nummer tre.
1986:
Engelske prins Andrew bliver gift med Sarah Ferguson. De bliver skilt ti år senere i 1996.
1985:
Den russiske stangspringer Sergej Bubka sætter verdensrekord i stangspring og når drømmegrænsen på seks meter.
1945:
Der er pengeombytning i Danmark, og alle kontanter skal ombyttes til nytrykte sedler i løbet af ugen. Alle bank­konti er spærret, indtil ejerne har afgivet erklæringer om formueforhold og større indkøb de seneste fem år.