Hvad skete der ellers den 2. august?
2021:
Badmintonspilleren Viktor Axelsen vinder OL-guld i Tokyo ved at besejre kineseren Chen Long i finalen.
2013:
Årets højeste temperatur bliver målt til 33,1 grader ved Karup i Midtjylland.
2009:
Cykelrytteren Jakob Fuglsang vinder for andet år i træk etapeløbet Post Danmark Rundt.
2007:
En gruppe bøsser og lesbiske kysser på hinanden foran den italienske ambassade i Hellerup. Det er en protest mod anholdelsen i sidste uge af to bøsser, som kyssede hinanden offentligt ved Colosseum i Rom.
2004:
Statsminister Anders Fogh Rasmussen præsenterer sin første store regeringsrokade i forbindelse med fødevareminister Mariann Fischer Boels udnævnelse til EU-kommissær. Journalist Connie Hedegaard (C) bliver miljøminister efter 14 års fravær fra politik.
1995:
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen kører med en for lille cykelhjelm i spidsen af et cyklende optog, som protesterer mod franske atomprøvesprængninger.
1992:
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Lone Dybkjær deklarerer deres forlovelse. Det sker ved en udendørs koncert med Luciano Pavarotti på Rosenborg Eksercerplads i København.
1990:
Irakiske styrker invaderer oliestaten Kuwait.
1958:
Piratsenderen Radio Mercur begynder at sende reklameradio fra et skib på Øresund.
1934:
Adolf Hitler udnævner sig selv til Tysklands fører efter præsident Hindenburgs død.
1876:
Western-legenden Wild Bill Hickok bliver skudt og dræbt under et pokerspil i en saloon i Deadwood, South Dakota.
1589:
Kong Henrik 3. af Frankrig dør af sine sår efter dagen før at være blevet stukket ned af en munk. Han er den sidste konge af slægten Valois.
|