Hvad skete der ellers den 3. august?
2008:
Tennisspilleren Caroline Wozniacki vinder sin første WTA-turnering, Nordic Light Open, i Stockholm. Hun er nummer 26 på verdensranglisten.
2004:
Frihedsgudinden ved indsejlingen til New York åbner igen for besøgende. Der har været lukket for adgang siden terrorangrebet på byen den 11. september 2001.
2003:
Idrætsparken i Aarhus bliver indviet under sit nye navn Atletion.
2000:
Centrum Demokraternes leder Mimi Jakobsen tager orlov fra Folketinget. Hun skal være generalsekretær for Red Barnet.
1988:
Sovjetunionen løslader den unge tyske pilot Mathias Rust, som i maj året før landede på Den Røde Plads i Moskva med sit sportsfly.
1983:
Sveriges statsminister Olof Palme kræver, at Danmark indstiller olieboringerne ved Hesselø indtil grænsedragningen i området er afklaret.
1981:
49-årige Erik Kjersgaard, tidligere inspektør ved Nationalmuseet, bliver udpeget som ny chef for Den Gamle By i Aarhus.
1971:
Paul McCartney danner sit nye band Wings med deltagelse af bl.a. fru Linda og Denny Laine, tidligere Moody Blues-medlem.
1926:
Englands første trafiklys bliver installeret ved Piccadilly Circus. Det lysregulerede trafikknudepunkt bliver en stor attraktion, som tiltrækker mange mennesker.
1778:
La Scala i Milano bliver indviet. Det er i dag en af verdens mest berømte operabygninger.
1492:
Den italienske søfarer Christopher Columbus sejler fra Palos havn i Spanien med de tre skibe Santa Maria, Pinta og Nina. Hans plan er at finde søvejen til Indien - han ender dog med at opdage Amerika.
|