Hvad skete der ellers den 27. oktober?
2003:
Den Lille Havfrue er tilbage på sin sten ved Langelinie. Hun har været til genoptræning siden 11. september, hvor hun blev udsat for et sprængstofattentat.
1995:
Letland ansøger om optagelse i EU. Landet bliver medlem i 2004 efter en folkeafstemning året før.
1981:
Politiet bruger første gang tåregas mod demonstranter under rydningen af den nedlagte brødfabrik Rutana på Nørrebro i København. De tomme bygninger er besat af omkring 100 BZ'ere.
1967:
Politiet indfører såkaldte spritballoner til spiritusprøver. Resultatet er dog kun vejledende og kan ikke stå alene til domfældelse.
1938:
Det amerikanske firma DuPont offentliggør navnet på sin nye syntetiske tråd. Den skal hedde nylon.
1904:
Den første strækning af New Yorks undergrundsbane åbner.
1902:
FDF, Frivilligt Drenge Forbund, bliver stiftet af den københavnske arkitekt og søndagsskolelærer Holger Tornøe.
1871:
Marinen udsteder ordre om, at alle underordnede skal tiltales "De".
1492:
Søfareren Christopher Columbus opdager Cuba, og på Spaniens vegne gør han krav på øen.
|