Hvad skete der ellers den 28. oktober?
2013:
Efterårets første store storm fejer hen over landet. 1500 passagerer strander, da DSB må indstille trafikken og der sker tusindvis af skader på bygninger. Under stormen bliver målt den hurtigste vindhastighed nogensinde i Danmark.
2009:
Dokumentarfilmen This Is It, om Michael Jackson, har verdenspremiere klokken seks morgen dansk tid i udvalgte biografer verden over. Filmen skildrer popkongens sidste dage under prøverne til den planlagte afskedsturné i 2009.
2007:
SAS meddeler, at de aflyser al flyvning med selskabets 27 Dash 8-fly. Flytypen har de seneste måneder været indblandet i flere uheld og nødlandinger pga. fejl ved landingsstellet.
2004:
Toppen af dansk populærmusik er på scenen i Tinghallen i Viborg til en mindekoncert for Jodle Birge, som døde i august. Overskuddet går til Jodle Birges Mindefond.
----- En total måneformørkelse kan opleves på den tidlige morgenhimmel.
2001:
Jyllands-Posten afslører, at Tvind-koncernens stifter og leder, Mogens Amdi Petersen, bor i USA i en luksuslejlighed på milliardærøen Fisher Island ud for Miami. Amdi Petersen har ikke vist sig offentligt siden 1979.
1988:
Bokseren Gert Bo Jacobsen taber sin VM-kamp til amerikaneren Greg Haugen i Brøndbyhallen. Kampen bliver stoppet i 10. omgang, efter at danskeren har været i gulvet.
1962:
Sovjetunionens ministerpræsident Khrustjov meddeler, at han vil fjerne de sovjetiske missilbaser på Cuba, som er årsag til den højspændte krise mellem USA og Sovjetunionen.
1922:
Benito Mussolini tager kontrol over den italienske regering. Fascismen er kommet til Italien.
1886:
Frihedsgudinden ved indsejlingen til New York bliver officielt indviet.
1818:
Gaden Skidenstræde nær Rundetårn i København bliver officielt omdøbt til Krystalgade.
1709:
Danmark erklærer Sverige krig, og Store Nordiske Krig begynder. Efter svenskernes store nederlag mod Rusland ser kong Frederik 4. nu en mulighed for at vinde Skåne tilbage.
|