Hvad skete der ellers den 22. december?
1990:
Lech Walesa aflægger ed som Polens første demokratisk valgte præsident.
1989:
Rumæniens diktatoriske præsident Ceausescu bliver afsat af hæren ved en lynrevolution, og han flygter med sin kone i helikopter fra det kommunistiske hovedkvarter i Bukarest. Gennem 24 år har han styret landet med hård hånd.
1986:
Daells Varehus i København bliver udsat for røveri af weekendens juleomsætning, da pengene mandag morgen skal bringes i banken. Tre røvere, klædt i arbejdstøj, tilegner sig brutalt taskerne med omsætningen og stikker af med 4,5 millioner i en barnevogn. Det bliver senere opklaret, at det er den såkaldte Blekingegadebande, der står bag røveriet.
1974:
35 julemænd fra teatergruppen Solvognen bliver anholdt, mens de uddeler varer til de forbipasserende fra stormagasinerne Magasin og Illum.
1928:
Det femmastede skoleskib København sender på sin vej syd om Afrika et telegram hjem til Danmark. Det er det sidste livstegn fra skibet, som forsvinder sporløst med alle 60 ombordværende. Der er aldrig siden fundet spor efter forlis eller en forklaring på forsvindingen.
|