Hvad skete der ellers den 23. december?
2010:
Bornholm er lammet efter en kraftig snestorm. Hundredevis af færgerejsende til øen strander i Rønne og må overnatte på færgen eller i idrætshal.
1994:
Der bliver begået hærværk mod kunstneren Michael Brammers udstilling Tro, håb og kærlighed i Nikolaj Kirke i København. Fem udstoppede hundehvalpe indgår i et af værkerne.
1993:
Tusinder af familier bliver evakueret fra deres hjem under store oversvømmelser i Tyskland, Holland, Frankrig og Polen.
1989:
Den afsatte rumænske præsident Nicolae Ceausescu og hans kone Elena bliver fanget under deres forsøg på at flygte fra landet.
----- Det danske Hof tilbagekalder Rumæniens afsatte præsidents Elefantorden og returnerer samtidig kongehusets rumænske ordener. Den danske orden bliver aldrig returneret.
1977:
Den engelske sanger Cat Stevens konverterer til Islam og ændrer sit navn til Yusef Islam.
1888:
Den hollandske maler Vincent van Gogh skærer under en depressiv periode sit venstre øre af efter et skænderi med maleren Gauguin.
|