Søndag den 23. oktober 2022

Uge 42  ·  Dag 296  (69 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 7.59 og går ned klokken 17.48 *  
Månen er aftagende - to dage til nymåne

Sørens dag - efter biskop Severin af Köln fra slutningen af 300-tallet, som havde evner for mirakler. Han var herhjemme værnehelgen for hellige og undergørende kilder, så i tørkeperioder var han den rette at sende en bøn om nedbør.
Det regner ofte omkring Sankt Severins dag, så denne helgen blev ofte påkaldt om hjælp i tørkeperioder.
Flag  Ungarn har nationaldag - og fejrer opstanden mod Sovjetunionen i 1956 og selvstændigheden i 1989.
Født den 23. oktober:
1990 = Carl Emil Petersen - musiker, sanger og sangskriver | |
1945 ≠ Kim Larsen - skjald (død 2018) | |
1940 = Pelé - brasiliansk fodboldstjerne med 92 landskampe 1957-1971 | |
1931 ≠ Diana Dors - engelsk skuespillerinde og sexbombe (død 1984) | |
1925 ≠ Johnny Carson - amerikansk talkshow-vært (død 2005) | |
1918 ≠ Ulrik Neumann - sanger og guitarist, entertainer (død 1994) | |
1912 ≠ Helle Gotved - gymnastikpædagog (død 2006) | |
1910 ≠ Richard Mortensen - maler og grafiker (død 1993) | |
1908 ≠ Urban Hansen - Københavns overborgmester 1962-1976 (død 1986) | |
1902 ≠ Ib Schønberg - skuespiller (død 1955) |
Død den 23. oktober:
2014 Alvin Stardust - engelsk rocksanger (72 år) | |
1157 Svend Grathe - (med)konge af Danmark 1146-1157 (ca.30 år) |
Hvad skete der ellers den 23. oktober?
2003:
Overlydsflyet Concorde flyver sin sidste tur i ordinær rutefart mellem London og New York. Flytypen er ud­vik­let for 27 år siden i et fransk/britisk samarbejde, men er ikke længere rentabel at flyve med.
2002 - 20 år siden:
50 bevæbnede tjetjenske terrorister afbryder forestillingen i et teater i Moskva og tager 700 teaterfolk og tilskuere som gidsler. De kræver, at Rusland standser krigen i Tjetjenien.
1989:
Republikken Ungarn bliver afficielt erklæret af præsident Mátyás Szurös. Den afløser den kommunistiske Ungarns Folkerepublik.
1988:
Den 23 årige badmintonspiller Poul Erik Høyer-Larsen vinder Danish Open. Sejren giver ham en sjetteplads på den internationale rangliste.
1978:
Den ny pave, polakken Johannes Paul II, bliver kronet i Vatikanet.
1958:
Smølferne optræder første gang som bipersoner i en tegneserie. De bliver så populære, at de fem år senere får deres egen helt serie.
1956:
Tusinder af ungarer demonstrerer i Budapests gader mod den sovjetiske besættelse. Oprøret bliver ned­kæm­pet med hård hånd, og Sovjetunionen benytter lejligheden til at stramme kontrollen med landet. Først efter 33 års besættelse bliver Ungarn igen frit.
1901:
Lurmærket bliver registreret som varemærke for dansk smør til eksport.