Mandag den 24. oktober 2022
Uge 43 ·  Dag 297
(68 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 8.01 og går ned klokken 17.46 *
Månen er aftagende - dagen før nymåne Proclus dag - efter ærkebiskoppen i Konstantinopel, som døde år 446.
FN-dag - markerer oprettelsen af De Forenede Nationer i 1945.
FN's Verdensdag for Information om Udviklingsspørgsmål
...og nu er der kun to måneder til juleaften!
Zambia har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1964.
|
Født den 24. oktober:
2019 = Nanna - oldebarn | |1963 = Søren Fauli - skuespiller, instruktør, reklamemand | | 1959 = Annette Vilhelmsen - politiker, formand for SF 2012-2014 | | 1951 = Tamra Rosanes - amerikansk sangerinde og sangskriver med dansk karriere | | 1947 = Kevin Kline - amerikansk skuespiller | | 1946 = Thorkild Thyrring - racerkører | | 1936 = Bill Wyman - engelsk musiker, bassist i The Rolling Stones 1962-1993 | |
Død den 24. oktober:
2022 † Elisabeth Gjerluff - sangerinde (65 år) | |2017 † Fats Domino - amerikansk R&B- og rock and roll-sanger, pianist (89 år) | | 2016 † Freddy Poulsen alias Freddy Fræk - sanger, banjospiller, kunstner (80 år) | | 2011 † Margit Brandt - tøjdesigner (66 år) | | 2005 † Rosa Parks - amerikansk borgerrettighedsforkæmper (92 år)) | | 2002 † Lotte Tarp - skuespillerinde (57 år) | | 1957 † Christian Dior - fransk modeskaber (52 år) | | 1918 † César Ritz - schweizisk grundlægger af Hôtel Ritz i Paris (68 år) | | 1914 † Gustav Wied - forfatter (56 år) | | 1601 † Tycho Brahe - astronom (54 år) | | 1375 † Valdemar Atterdag - konge af Danmark 1340-1375 (ca.55 år) | |
Hvad skete der ellers den 24. oktober?
2009:
Det danske kvindelandshold i fodbold vinder 15-0 over Georgien i en VM-kvalifikationskamp.
2006:
Den 18. udgave af Højskolesangbogen udkommer, og 166 af de 572 sange er blevet udskiftet. Der er bl.a. medtaget et udvalg af engelske og tyske tekster.
2004:
Under en fodboldkamp mellem FCK og Viborg falder en 24-årig mand ud over kanten på den øverste tribune i Parken i ophidselse over en dommerkendelse. Han styrter ni meter ned på en betontrappe og dør senere af sine kvæstelser.
2002 - 20 år siden:
To snigskytter bliver anholdt i USA. Gennem de seneste tre uger har de skudt mod tilfældige mennesker omkring Washington DC og herunder dræbt ti og såret tre. De anholdte er en 41-årig mand og hans 17-årige stedsøn.
1979:
Den 25-årige dansk-ugandiske bokser, Ayub Kalule, bliver verdensmester i letmellemvægt, da han i Japan pointbesejrer japaneren Masashi Kudo.
1962 - 60 år siden:
USA iværksætter en blokade af Cuba.
1952:
Sukkerrationeringen i Danmark bliver ophævet. Det søde stof har været rationeret siden krigens tid.
1945:
FN bliver oprettet med det erklærede formål at bevare verdensfreden og styrke det internationale samarbejde. Dagen kaldes FN-dag, og der flages fra alle offentlige bygninger.
1929:
På denne såkaldte Sorte Torsdag dykker kurserne heftigt på Børsen i New York, da investorerne går i panik og sælger deres aktier. Nedturen fortsætter, og aktiemarkedet bryder totalt sammen fem dage senere.
|